Sårbarheden i at træde frem som den du er
Det er en sårbarhed jeg selv kender ganske godt, fordi det er den vej jeg selv er ved at gå, og har gjort i et godt stykke tid.
Det er der, hvor du står frem som det mest autentiske dig, men også der hvor du har lagt dine forsvar og står tilbage med en længsel, som endelig har trumfet frygten.
Ikke en konstant tilstand
Jeg taler ikke om en konstant tilstand. Jeg tror ikke at nogen kan være i deres sårbarhed hele tiden. Det er alt for udmattende, fordi der virkelig er noget på spil.
Jeg taler om de vigtige øjeblikke og situationer, hvor…
…du står helt ærligt frem i en relation til en du holder af, og får udtrykt hvad du har brug for
…du endelig får sagt fra overfor personen, som har overskredet din grænse.
…du vælger dig selv til, ved at sige højt at du har brug for en pause.
…du langt om længe, får rakt ud og bedt om hjælp og støtte i det som er svært.
…du mærker dit eget værd og står ved dig selv i situationer, hvor du før, blot havde tilpasset dig.
Det er de erfaringer, som gør at du skridt for skridt træder mere frem som den du er. Og det vil føles sårbart.
Meningsfyldt og befriende
Det er som sagt en vej jeg selv er ved at gå, og jeg kan ærligt sige, at ligeså hårdt og frustrerende det kan være, ligeså meningsfyldt og befriende er det.
Når du ENDELIG får givet plads til det du har holdt inde og gemt væk i så lang tid.
Kan ikke undgås at skabe forandring
Om end det kun sker i det ene øjeblik og i den situation, så har det en KÆMPE betydning, fordi der pludselig er noget i dig, som er gået fra at være fastlåst til at blive bevæget. Det kan ikke undgås, at skabe forandring hos dig.
Få muligheden for at erfare på sanseligt og kropsligt plan
Jeg vil gerne give dig et rum, hvor det er dén slags forandring vi skaber sammen.
Hvor du får muligheden for at erfare, helt ned på et sanseligt og kropsligt plan, at der ER plads til at du kan være dig, og til at du kan udtrykke dig autentisk og ærligt.
Hvis dét rum, er et rum som du har lyst til at træde ind i, så skal du vide at du er ventet og meget velkommen hos mig.
Book din 1:1 session via linket lige her.
Seneste kommentarer