At kunne være autentisk og træde ærligt frem som den du er, kræver ofte aflæring.

Det kræver aflæring af de forsvarsmekanismer, som bremser dig i at være autentisk og udtrykke dig ærligt, og gøre det der inderst inde føles rigtigt.

Måske det faktisk er svært at mærke hvad der føles rigtigt, fordi dit forsvar har sløret adgangen til det.

Der opstår et slør mellem det virkelige dig og det tillærte

Og det er i virkeligheden det som er på spil. Gennem livet og de erfaringer du har med dig, er der ofte opstået et slør mellem den du virkelig er, og den du har lært du skal være, for at finde mest mulig tryghed i din omverden, og i dig selv.

En falsk tryghed som ligger låg på hvem du er

Men det bliver en falsk tryghed, fordi du har erhvervet dig strategier, der på den ene eller anden måde lægger låg på hvem du er.

Og det er der intet unaturligt i. Det er menneskeligt at ville passe ind. Og det er ren overlevelse, når du som lille lærer hvad der skaber den bedst mulige tilknytning og kontakt til dem som skal passe på dig.

Udfordringen opstår ofte i voksenlivet

Det som bliver udfordringen er, når du i dit voksne liv erfarer at den tilpasning du lærte tidligt i livet, den lukkede samtidig ned for dit autentiske udtryk. Det mærker du nu, ved at det kan være svært at stå ved hvem du er.

Og det er fuldt forståeligt, fordi det forsvar som har fulgt dig det meste af livet, har jo handlet om at du IKKE skulle stå ved hvem du er. Det erfarede du tidligt, at det skabte ubehag, i form af at du ikke blev mødt og rummet i at være dig.

Begyndelsen på en vigtig aflæring

Så det som er i gang hos dig lige, når du mærker en frustration over ikke at kunne være 100% dig, det er begyndelsen på en vigtig aflæring af de forsvarsmekanismer, som ikke længere gavner dig.

Det er tegn på at længslen efter at kunne træde mere ærligt frem som dig, den vokser sig langsomt større end frygten for at gøre det.

Er det tid til at aflære det forsvar som begrænser dig?

Så kære dig, hvis du mærker at det er tid til at aflære det forsvar som begrænser dig og dit udtryk, så støtter jeg dig gerne i den proces.

Jeg støtter dig i at finde ind til det som føles rigtigt for dig, og i at få givet det et autentisk og ærligt udtryk, så det bliver tydeligere for både dig selv, og din omverden, hvem du er og hvad du står for.

Ræk endelig ud, hvis du har spørgsmål, og så kan du læse mere om min tilgang til kropsterapi lige her, og du kan klikke dig videre til min booking ved at klikke på knappen herunder.

Måske du også vil kunne lide mine blogindlæg om: