Min vej til det som føles sandt

Lyt til mig, læse min historie op, ved at klikke på pilen i boksen herover (7:28 min.).

En fortælling om at være akademiker

Jeg har en akademisk uddannelse bag mig. En uddannelse som jeg dengang fortalte mig selv, var relevant og interessant for mig. Og sådan havde jeg det nok også i perioder. Jeg havde en fast fortælling jeg gentog, både overfor andre, men også overfor mig selv. En fortælling som handlede om, hvorfor jeg havde valgt lige dét studie.

Jeg kan huske at den fortælling på et tidspunkt, begyndte at føles usand, og som en gammel plade i hak. Men jeg kunne ikke se hvad jeg ellers skulle, så jeg ignorerede den følelse og fortsatte med studiet.

Nissen flyttede med til København

Jeg flyttede til København i et forsøg på at skabe forandring og komme ud af det fastlåste. Og det blev en stor forandring, men ’nissen’ flyttede med.

I København færdiggjorde jeg min uddannelse og stod nu med en Kandidat i Mellemøststudier, trods det at jeg flere gange undervejs havde tænkt, at jeg skulle aldrig have været akademiker. Men det blev jeg.

Imposter Syndrom i NGO-verdenen

Jeg landede mit første job, med udgangspunkt i min nyerhvervede uddannelse, og det blev til flere jobs efter det.

Jeg var gået NGO-vejen, så det var en verden fyldt med ildsjæle som brændte for den gode sag. Jeg fandt aldrig selv den gejst og motivation i mit arbejde. Det brugte jeg også en del tid på at bebrejde mig selv for. At jeg ikke var motiveret nok.

Der var nok også en god portion Imposter Syndrom, fordi alle var så dedikerede og det var jeg bare ikke.

Det kulminerede i kommunen

Det kulminerede med et job i kommunen. Jeg skulle støtte enlige flygtninge i deres boligsituation, som deres deleboligmentor. Det var en rolle jeg ikke trives i, fordi jeg følte mig slet ikke rustet til det. Jeg endte med at bruge mig selv, på en uhensigtsmæssig måde, fordi jeg ofte stod i situationer, hvor jeg kom til kort, i forhold til at skulle tage imod helt reelle frustrationer, i min rolle som ’hende fra kommunen’, men samtidig intet kunne gøre ved det.

Fysiske tegn på at den var gal

Jeg begyndte at få fysiske tegn på at den var gal. Jeg husker særligt det med at få ondt i maven, når jeg skulle på arbejde.

Min stilling i kommunen var tidsbegrænset, men jeg fik lovning på at kunne fortsætte med næste bevilling, jeg skulle bare søge stillingen igen. Og det kunne jeg mærke, at det skulle bare ikke, så jeg endte med at sige pænt nej tak, uden at vide hvad jeg så skulle.

Jeg startede på uddannelsen til kropsterapeut

Dette var i start 2018, og maj samme år begyndte jeg på uddannelsen til kropsterapeut. Hvad der skete på de 4-5 måneder, som ledte mig den vej, trækker tråde til det som gik forud.

På sidelinjen havde jeg nemlig nysgerrigt fulgt med, mens min gode veninde tog samme uddannelse til kropsterapeut, og jeg havde været vidne til hendes udvikling. Jeg syntes det var virkelig spændende.

Jeg oplevede hvad kropsterapi kan

Dertil kom at en god kollega i mit job i kommunen, havde anbefalet en kropsterapeut, som jeg endte på briksen hos. Og der havde jeg min første oplevelse med hvad kropsterapien kan. Det var også med til at skære det ud i pap for mig at jeg skulle videre fra mit job i kommunen, fordi jeg blev bevidst om hvor meget det drænede mig.

Ægte gejst og motivation

Med uddannelsen til kropsterapeut mærkede jeg for første gang den ægte gejst og motivation, som jeg tidligere havde savnet, og som jeg faktisk ikke troede var mig forundt.

Jeg mærkede at det her var jeg god til, og jeg synes det var virkelig spændende at arbejde med mennesker på den måde, hvor det bogstavelig talt er hands on, og jeg kunne helt konkret gøre noget, som gjorde en forskel.

En bevægelse mod det dybere terapeutiske

Så skulle man tro, at det var dét, at jeg var landet på rette hylde. Og det følte jeg også i en god rum tid. Men med årene bevægede jeg mig mere og mere over i det dybere terapeutiske, hvor det ikke handlede så meget om at fikse fysiske skavanker, men mere om at arbejde med at se bagom, hvorfor vi mennesker gør som vi gør.

Jeg uddannede mig til kroppsykodynamisk traumeterapeut, og det åbnede mine øjne for hvad kropsterapi også kan være. Jeg begyndte at have sessioner, hvor mine klienter ikke nødvendigvis var på briksen. Jeg erfarede hvad det kunne, når jeg ikke var den der fysisk bevægede min klient, men at bevægelsen kom naturligt fra klienten selv. Det var lidt af en game changer.

Læs om den kroppsykodynamiske tilgang lige her

Holde rum for og møde mennesket

Det blev virkelig tydeligt for mig at det som sker i det terapeutiske rum, i langt højere grad handler om at møde det menneske som kommer ind ad døren, holde rum for det som opstår i det møde, være nærværende og nysgerrig og gå med det som føles rigtigt og mest autentisk i øjeblikket. Og det kan både være på briksen, siddende, stående eller i en eller anden form for bevægelse.

Læs mere om min tilgang til det kropsterapeutiske lige her

En betydelig del af hvem jeg er

Og det med at ”gå med det som føles rigtigt”, åbner op for at jeg inviterer det intuitive ind i min historie her. For sideløbende med alt det andet som er sket, så er jeg blevet mere og mere bekræftet i at min intuition er et af mine vigtigste værktøjer, og en betydelig del af hvem jeg er som menneske og som terapeut.

Min jyske rationelle sans og det uforklarlige

Det at lære fuldt ud at favne, at jeg har de evner, det er dér jeg står lige nu. Balancerende mellem min jyske rationelle sans og alt det jeg ikke kan forklare, men derimod erfarer gennem mine kropslige sanser og ord og input, som kommer til mig og skaber dyb resonans, både hos mig selv, men også hos andre.

Det føles helt rigtigt at kunne dele med andre

Jeg er i den grad ved at åbne op for nye sider af mig selv, hvilket også har resulteret i at jeg har kastet mig ud i at afholde aftener, hvor jeg inviterer andre til også at erfare hvad det intuitive kan. Det giver i den grad mening og føles helt rigtigt at kunne dele det med andre, som jeg selv har erfaret, kan skabe en helt særlig forbundethed til os selv og til hinanden.

Læs om min næste aften med Væk din intuition, nederst på siden her.

Sløjfen på min fortælling

Så sløjfen på min fortælling her, må være at jeg nok altid er på vej. Jeg udvikler mig, er åben for det næste som kommer min vej og lader mig guide af min nysgerrighed, gejst og ikke mindst min intuition.

Tak for at du læste med.

Kærligst Sine

Tidligere deltagere siger:

“Sine har holdt så fin en workshop, hvor jeg kom i kontakt med min egen intuition, og hvor flowet blev åbnet op i forskellige små legende og kreative øvelser. Det gav mig en større forbindelse til og større selvtillid ifht. at bruge mine intuitive evner. Tak Sine!”

– Tenna, deltager til Væk din intution

“En aften der åbnede op for hvor meget vi kan mærke af andre mennesker, minder, sansninger. Jeg oplevede et trygt rum, holdt af Sine, men også en oplevelse af at se og blive set af de andre deltagere. Det var vildt.”

– Carina, deltager til Væk din intuition

Tilmelding:

Hvis du har lyst til at komme med, så skriver du blot til mig på sine@sinejorgensen.dk.

Der er max. 8 pladser. Prisen er 333 kr.

Tid og sted: onsdag d. 12/11, kl.18.30 – 21.00 i Sortedam Dosering 59, Kbh. Ø.