Hej, jeg hedder Sine, jeg er 35 år, single og drømmer ikke om at få børn
Først det der med kærligheden
Jeg har været single en stor del af både min ungdom og voksenliv. Jeg har selvfølgelig spurgt mig selv mange gange, hvorfor det er blevet sådan, hvorfor har jeg ikke fundet kærligheden. Det klassiske svar er: Jamen, jeg har bare ikke mødt den rigtige. For sin vis er det rigtigt nok, jeg har ikke mødt den rigtige, men så er det nærliggende at spørge Hvorfor har jeg ikke mødt den rigtige?
Det er logisk nok
Jeg har ikke et endegyldigt svar på, hvorfor jeg ikke har mødt den rette, men en del af det bunder nok i dårligt selvværd, frygten for at vise hvem jeg egentlig er og manglende tro på at jeg fortjener det bedste. Med det in mente, så er det jo logisk nok, at jeg ikke har fundet den store kærlighed. Til det kan tilføjes at jeg, som skilsmissebarn og barn af forældre som er gift henholdsvis 2 og 3 gange, ikke kan frasige mig en smule skepsis overfor ’den eneste ene’ og ’til døden os skiller’.
Vi får, hvad vi sender ud
Jeg tror på at det vi sender ud, er det vi får tilbage. Hvis vi ikke kan se vores eget værd, ikke tør vise omverdenen hvem vi er, og ikke mener at vi fortjener det bedste, så er det også det, vi viser omverdenen. Jeg havde sågar en periode, hvor jeg havde det mærkeligt, når folk spurgte om jeg havde en kæreste, fordi jeg var jo ’sådan en’ som ikke havde en kæreste så hvorfor overhovedet spørge. Det er jeg dog kommet ud over, men der er stadig gamle mønstre som hænger ved, og jeg kan stadig blive ramt af tvivlen om det nogensinde sker. Men der er sket rigtig meget de sidste par år, jeg har lært rigtig meget omkring mig selv, særligt igennem kropsterapien. Kærlighed er stadig et tilbagevendende emne, jeg arbejder med, når jeg selv ligger på briksen og får behandling, men jeg er godt på vej.
Det store spørgsmål om børn
Det har aldrig været min drøm at få børn, ej heller det store hvide bryllup og kernefamilien. Jeg har altid følt mig anderledes på det punkt, fordi det på en måde har været meget fjernt fra min verden at skulle stifte familie. Jeg har aldrig kunne se mig selv som mor, og have et lille menneske som er fuldstændig afhængigt af mig.
Jeg troede måske at lysten til at få børn ville komme, man har jo hørt om kvinder som ikke ville have børn, som pludselig bliver ramt at skrukheden og biologien trumfer. Men det er tydeligvis udeblevet i mit tilfælde. Jeg ser ikke på andre kvinder med børn og tænker: ”det vil jeg også have”. Jeg kan godt misunde fællesskabet blandt kvinder med børn, og at de har noget i deres liv, som de elsker uendeligt og går så meget op i, som deres børn og moderskabet. Jeg kunne da også ønske nogle gange, at jeg bare kunne følge den mest gængse opskrift på livet, finde en kæreste og få børn, så der ligesom var styr på det. Det er bare ikke det jeg vil.
Jeg kan godt lide børn
Det er ikke fordi jeg ikke kan lide børn, og de ikke er en del af mit liv. Jeg synes børn kan være søde, sjove, inspirerende og dejligt ærlige på en måde som voksne ikke kan. Jeg har arbejdet med børn i flere omgange, og er p.t. også pædagogmedhjælper i en fritidsklub, så jeg har med børn at gøre nærmest hver dag. Dertil kommer også de børn som er en del af mit liv gennem veninder der er blevet mødre, hvilket bl.a. har beriget mig med titlen som både fadder, gudmor og Tante Sine. Jeg er også heldig at være faster til et pragteksemplar af slagsen.
Jeg kan godt lide at være sammen med børn, men jeg er også ret glad for ikke at være sammen med børn. Jeg nyder min frihed til at gøre, hvad jeg har lyst til, og kun at være ansvarlig for mig.
Frygten for at stå alene
Det er en stor beslutning ikke at få børn, jeg skriver på en måde mig selv ud af ligningen for samfundets normer, og hvordan man bedst passer ind i en flokkultur. Jeg må da også indrømme, at jeg nogle gange rammes af en frygt for, at jeg en dag vil stå helt alene, fordi alle andre er optaget af deres eget familieliv. Jeg kan bare ikke lade mig styre af den frygt. Det vil ikke bringe noget godt med sig at få børn på baggrund af det.
Og ja, jeg går måske glip af noget ved ikke at få børn, og nogen vil mene at jeg kommer til at fortryde det. Det er muligt, men det kan ligeså vel være at jeg ikke kommer til at fortryde det, og rent faktisk lever det liv jeg ønsker, med de muligheder jeg har skabt ved ikke at få børn. Den risiko er jeg villig til at tage.
Lev DIT liv
Der er mange måder at leve et liv på. Vi tager alle del på hver vores måde. Hvilken vej du vælger, det er op til dig. Hvad er det du vil? Hvad drømmer du om? Det er det som betyder noget, uanset hvad andre gør og siger. Hvis du ikke ved hvad du vil eller drømmer om, så er det der du starter. Giv dig selv tid til at mærke efter. Gør det til din vigtigste opgave at finde din vej fra hvor du står lige nu, et skridt ad gangen. Accepter at det ikke er statisk. Dine drømme for livet kan ændre sig, og det er helt okay. Lad dig ikke begrænse. Det er dit liv det handler om.
Har du svært ved at mærke hvad du har lyst til, og hvad du drømmer om? Jeg vil gerne hjælpe dig på vej. Du kan læse mere om kropsterapi lige her, og booke en tid hos mig via dette link.