Hvad kan jeg forvente hos Sine Jørgensen Kropsterapi?

Der findes ligeså mange slags behandlinger som der findes kropsterapeuter

Det er sådan med kropsterapi, at der er ligeså mange forskellige slags behandlinger, som der er kropsterapeuter. Den enkelte kropsterapeuts personlighed og tilgang til behandlingen er afgørende for den oplevelse du får som klient. Derfor giver det også mening at uddybe hvad du kan forvente, når du kommer til behandling hos Sine Jørgensen Kropsterapi, og hvordan jeg ser på kropsterapien som behandlingsform.

 

Sine Jørgensen Kropsterapi | Kropsterapi København | Totum Kropsterapeut | læs mere om mig | terapi for både krop og sind

Jeg er i bund og grund bare mig

Hos Sine Jørgensen Kropsterapi kan du først og fremmest forvente at blive mødt med åbenhed og imødekommenhed, hos mig er der plads til alle, uanset hvad du kommer med. Mine klienter beskriver mig som tillidsvækkende, omsorgsfuld, rolig, lyttende og tryg. Jeg er i bund og grund bare mig, og jeg er god til mennesker. Mennesker og relationer er noget af det jeg synes er allermest spændende. Hvad gør os til dem vi er, og hvordan vi gennem en større selvbevidsthed og -forståelse kan ændre den måde, vi lever vores liv og er i verden på til det bedre.  Jeg har flere gange fået at vide, at jeg har en god jordforbindelse. Om det skyldes mine jyske aner, det ved jeg ikke, men jeg har fødderne godt og grundigt plantet på jorden. Det skinner også igennem, når jeg står og arbejder ved briksen. Der er ro på, og du kan være helt tryg i mine hænder.

Kropsterapi favner hele dig

For mig er kropsterapien et fantastisk og konkret værktøj, fordi man ser det hele menneske. Kropsterapi tager udgangspunkt i den enkelte, det liv som er levet, både fysisk og mentalt, og dernæst hvordan du kommer bedst muligt videre, med alt hvad du rummer på både godt og ondt.

Vi har alle sammen noget med os, som gør os til dem vi er. Uanset hvad andre siger, så er du den eneste der ved hvordan det er at være lige præcis dig. Kun du kan mærke, hvad der er det rigtige for dig. Det kan nogle gange være svært at få lov til at være præcis dem vi er, og gå efter det vi ønsker. Vi kan have lært igennem vores liv, at det må vi ikke af den ene eller anden grund. Gentagne afvisninger, skuffelser og decideret smerte kan have betydet, at vi ganske enkelt er stoppet med at vi bede om, eller helt har glemt hvad vi gerne vil have, og har lukket ned for sider af os selv, for at beskytte os selv.

Kropsterapi kan hjælpe med at få åbnet op for de sider af dig, som du har gået og gemt væk. Det kan skabe forløsning af både gamle og nye følelser, som ellers ikke har fået lov til at fylde, eller som er stagneret og fylder for meget. I sidste ende kan kropsterapi give dig en større forståelse af og kærlighed til dig selv, idet du lærer dig selv bedre at kende og får en større indsigt i hvorfor du er som du er.

 

Behandlingerne har virkelig åbnet op for nogle ting hos mig følelsesmæssigt.

Frej, klient til kropsterapi

Særlige temaer på min briks

Som kropsterapeut møder jeg mange forskellige mennesker, som alle har noget der fylder og begrænser dem på den ene eller anden måde. Det kan være bevidst eller ubevidst. Nogle af de temaer som især har fyldt hos mine klienter indtil videre, har været: 

  • Stress og angst
  • Traumer
  • Udfordringer i relationer (tilknytning)
  • Ekstra sensitivitet overfor ens omgivelser og tage alt ind uden filter
  • Manglende kontakt til kroppen og svært ved at mærke sig selv
  • Svært ved at sætte grænser overfor andre og konfliktskyhed
  • Ikke at kunne mærke: Hvad vil jeg egentlig? Hvad har jeg lyst til?
  • Ikke at turde give plads til at være sårbar
  • Svært ved at give udtryk for sin vrede og frustration
  • Bekymringer og tankemylder

Det er et kendt faktum, at man som kropsterapeut møder sig selv på briksen, i form af de temaer som dukker op. Det er ingen undtagelse hos mig. Jeg kan genkende mig selv i mange af temaerne ovenfor, hvilket kun er en fordel, fordi jeg ved hvad der er på spil.

Jeg døjede meget med ondt i ryggen og har forsøgt mig frem med flere behandlingsformer. Jeg har efter at være i behandling hos Sine, ikke haft ondt i ryggen siden – og det er et halvt år siden.

Rikke, klient til kropsterapi

Fokus på fysiske skavanker

Jeg har også klienter som kommer med fysiske skavanker, og som ønsker en behandling hvor det primært er det fysiske som er i fokus. De bruger kropsterapien som et alternativ til massage, kiropraktor eller fysioterapi. Som behandlingsform ser kropsterapien på hele kroppen. Fysiske smerter og spændinger udspringer ofte fra andre steder i kroppen, end lige der hvor du mærker dem. Ved at behandle kroppen som en helhed, er mit mål at finde ind til kernen af problemet.

Uanset hvad dit fokus er som klient, om det er fysisk, psykisk eller begge dele, så er kropsterapien en behandlingsform som kan gavne dig, fordi den sætter gang i kroppen, renser ud, løsner op og skaber større gennemstrømning i hele kroppen.

Du kan læse mere om kropsterapi hos Sine Jørgensen Kropsterapi og om hvordan en behandling foregår hos mig lige her. Du kan også booke en tid hvis du klikker her.